Målsætning for Jyderup Private Heldagsskole
Jyderup Private Heldagsskole er et undervisnings- og
dagbehandlingstilbud fra børnehaveklassealderen til og med 16 år
(udviklingsalder). Vores tilbud henvender sig til elever med
indlæringsvanskeligheder med koncentrations- og
indlæringsvanskeligheder, der kan have baggrund i arv, miljø og
sociale problematikker. Der arbejdes med særligt tilrettelagt
undervisning og behandling.
Målgruppen er:
- Behandlingskrævende elever med begrænsede intellektuelle
ressourcer.
- Elever med ADHD og asperger.
- Elever med sociale problemer.
- Elever med utryghedsfølelse i større grupper.
- Elever med følelsesmæssige problemer.
- Elever med indlæringsvanskeligheder, herunder dysleksi.
- Elever med manglende koncentration.
- Elever med motoriske problemer.
- Elever med mindre organiske eller genetiske dysfunktioner.
Målsætningen er:
- At tilbyde en struktureret hverdag.
- At stimulere og undervise efter den enkelte elevs behov og
udvikling.
- At tilstræbe et normaliseret skoleforløb.
- At udføre et tæt samarbejdsforløb med forældre/værge,
psykologer og sagsbehandlere.
- At undervisningsaktiviteterne så vidt muligt bærer præg af
friluftsliv og udendørsaktiviteter.
- At der for den enkelte elev udfærdiges halvårlige
statusrapporter indeholdende opdaterede handleplaner.