Skolens fysiske rammer
Skolen er placeret på Slagelsevej i Jyderup - lige overfor
Skarridsø og Delhoved Skov.
Fællesgruppen rummer alle skolens elever, og her starter
skoledagen for alle med morgensang. Der undervises både i denne
gruppe, basisklasser og mindre hold med mulighed for
eneundervisning. Skolen er i forhold til almindelige folkeskoler
lille og overskuelig, hvilket særligt er et behov for elever, der
har brug for et mindre og trygt miljø.
Vi råder over 3 bygninger med omkring 800 m2 gode faciliteter.
Vi har et multirum med køkken, musiklokale, 4 klasselokaler,
kontor, værksteder, bibliotek og et 100 m2 moderne lokale til de
naturfaglige fag. Den omkringliggende natur, bestående af sø, skov,
plantage og stisystemer, danner rammen om skolen.
På selve skolens område har vi 2 legepladser indeholdende
gynger, sandkasse, vippe, svævebane, klatrevæg, mooncars samt
bålplads, hvor vi ind imellem laver mad. Vi har også dyrehold med
høns og kaniner.
Skolen har 4 kanoer og 8 havkajakker med tilhørende
specialudstyr, som vi forår, sommer og efterår bruger til
oplevelser, forsøg og fiskeri. Flere fra personalegruppen er
uddannet til at have med børn at gøre på vandet.
Skolen har egne busser, som vi bruger, når vi tager på
udflugter.